Artikelnummer 2408122

ARTURIA Audiofuse Studio

USB lydkort med specifikationer i absolut topklasse.

7795,00 kr./stk

Lydkvalitet i elite-klassen

ARTURIA gør ikke noget halvt, og med AudioFuse-serien viser de, at man kan få overlegne lydspecifikationer og en overflod af featurees til en fornuftig pris. Vi tør godt stå på mål for, at det bliver meget svært at finde produkter med bedre specifikationer, uanset pris.

GIRATS (Get It Right At The Source)

Med sine 4 DiscretePro© preamps og en topklasse analog signalvej er dine kilder i sikre hænder. Det ultralave EIN (egenstøj) og meget høj dynamik (-129 dB) samt gain helt op til 72 dB placerer helt enkelt AudioFuse Studio i en vægtklasse mange gange højere end prisen antyder.

Det ultimative kreative knudepunkt

Men det stopper ikke her. Udover de 4 mikrofonpreamps finder du også 4 balancerede linjeindgange, 4 analoge insert-punkter, ADAT ind/ud, SPDIF ind/ud, Word Clock, USB-C og MIDI DIN ind/ud. Og, nåh ja, såmænd også en USB Hub med 3 porte, så du kan koble eksterne enheder til direkte på skrivebordet. De fleste indstillinger har dedikerede knapper, så der er ikke noget menu-roderi. Du kan med andre ord fokusere på musikken, i stedet for på teknikken.

BlueTooth, mm.

Som om det ikke var nok, har AudioFuse Studio også indbygget BlueTooth, så du kan tilkoble telefoner eller andre BlueTooth-kompatible enheder og streame direkte til AudioFuse's mixer. Der er også A/B skifter på fronten, så du kan skifte mellem to sæt højttalere. Du finder også en dedikeret re-amping-udgang, så arbejder du med guitarlyd, kan du re-ampe i allerhøjeste kvalitet med korrekt impedans (kan indstilles i kontrolpanelet). Sidst, men ikke mindst, leveres AudioFuse Studio med et låg, der beskytter knapperne under transport, og imod støv når det ikke bruges.

Omfattende software-bundle

I vanlig ARTURIA-stil leveres AudioFuse Studie med en bunke software. Et udvalg af de prisvindende effekter fra FX-Collection, herunder TridA Pre, 1973 Pre, V76 Pre, Mini Filter, Comp FET-76, Delay TAPE-201, Rev PLATE-140, Phaser BI-TRON og Chorus JUN-6, samt Analog Lab Intro med hundredevis af presets fra V-Collection.

Specifikationer

  • 4 DiscretePro© mikrofonindgange med -129 dB S/N og 72 dB gain
  • 4 analoge insert punkter
  • 4 balancerede linjeindgange
  • RIAA forforstærker på RCA-indgange (delt med linjeindgang 1/2)
  • 2 separate hovedtelefonudgange (begge med 3,5mm og 6,5mm bøsninger for op til 4 htlf i alt!)
  • ADAT ind-/udgang
  • SPDIF ind-/udgang
  • 4 balancerede linjeudgange med -119 dB S/N
  • 2 AUX udgange (med re-amp mulighed)
  • USB Hub med 3 porte (2x 1A, 1x 12mA)
  • Loop Back
  • BlueTooth
  • DC PSU
  • Transportlåg