Artikelnummer 2101976

Drawmer 1976

3-bånds stereo saturator med individuel stereo-vidde pr. bånd.

7950,00 kr./stk

3-bånds stereo saturator

1976 er designet til at puste karakter, farve og liv i dine optagelser eller livelyd med et kraftigt nik til klassisk udstyr fra 1970'erne. Den helt igennem analoge signalvej leverer den autencitet, som plug-ins stadig kun kan drømme om, og erstatter det moderne produktionsflows perfekte, men sterile digitale lyd med karakter, blødhed og varme. Hvorfor efterligne, når du kan få den ægte vare?

Fra digital til analog

Inspireret af de meget roste funktioner i Drawners DC2476 Digital Mastering Processor er den helt analoge 3-bånds uafhængige mætning designet til at tilføje de behagelige ufuldkommenheder, der er så kendetegnende for klassisk grej. "Mætning" (saturation) er harmoniske overtoner, der tilføjer fylde og "varme" til musikken, som ingen anden proces kan. Men i modsætning til andre produkter af denne type har 1976 også 3 bånds stereobreddekontrol, så det ikke kun er klangen, men også vidden og dybden, du kan kontrollere, og det hele med et enkelt, men alligevel omfattende sæt kontroller, i ægte stereo.

Hvad er "mætning"?

Mætning beriger lyden i dit mix ved at tilføje en subtil form for forvrængning, i form af behageligt farvende harmoniske overtoner. Det har rod i de rent analoge dage, hvor forskellig elektronisk hardware hver især tilføjede deres egen karakter til signalet i kraft af det fysiske design, hvilket endte med at give lyden en behagelig kvalitet. I dag, i den digitale tidsalder, skabes disse egenskaber ikke længere naturligt, hvilket giver en i mange tilfælde alt for ren, steril lyd. 1976 lader dig tilføje denne karakter på en fuldstændig analog, naturlig måde. Det er dog ikke kun til digitale optagelser den er kærkommen, men athvert sted i kæden hvor man ønsker at give varme og karakter til musikken.

Hvorfor mætning i 3 bånd?

Fordi 1976 har 3 individuelle bånd med uafhængig mætning, kan du langt bedre kontrollere farvningen, som en fuldfrekvent processor aldrig vil kunne opnå. For eksempel kan den bringe bassen frem i lydbilledet, eller tilføje nærvær uden at ødelægge den overordnede balance i mixet ved at tilføje forvrængning kun til diskanten. Eller træk vokalen frem, uden at bunden kommer til at lyde mudret.

Hvor er mætning bedst?

Mætning kan bruges til at tilføje varme til stort set ethvert stykke musik eller individuelle instrument eller lydkilde, men det er mere effektivt på nogle lydkilder end andre:

    Percussion

  • Trommer er en af ​​de mest taknemmelige steder at bruge mætning. Det kan 'lime' hele trommesættet sammen, tilføre noget punch og spænding, give trommerne dybde og liv og tilføje harmoniske overtoner, der er behagelige for øret, mens det tæmmer skarpe transienter og high-end hårdhed ved hjælp af naturlig kompression.
  • Bas

  • Hvis din bas lyder lidt flad og livløs, har den stor gavn af at få tilføjet en vis mætning. Det bringer aggresiviteten frem, gør lyden mere beskidt og mere tyk. Og vi taler ikke kun om basguitar her - brug den på sinusgenererede bass lines for at få dem til at lyde mere naturligt og skubbe dem frem i mixet. Det øger også tydeligheden af basinstrumenter på enheder med små højttalere som laptops og smart phones.
  • Synthesizere

  • Synths kan have en tendens til at lyde for digitale og kliniske. Den rette mængde mætning bringer dem til live og får dem til at lyde varmere, mere naturlige og tættere på den analoge lyd, som de efterligner. Det kan også få dem til at fremstå tydeligere i mixet.
  • Vokal

  • Mætning er en af ​​hemmelighederne bag gode vokalproduktioner. Dine vokaloptagelser kan lyde godt, men mætning får dem til at synge (pun intended). Det gør enhver vokaloptagelse bredere, og især tynde stemmer bliver mere fyldige. Hårdt klingende vokaler kan tæmmes og gøres varmere og kan subtilt blødgøre sibilanser.
  • Mix

  • Selvom fordelene ved professionel digital produktion er mange, så lyder det i sagens natur også, ja, digitalt. Det kan helt enkelt blive for hårdt, for rent. Mætning kan være nøglen her. Med den rette harmoniske forvrængning indsprøjtes der liv og varme i mixet, og de kommer til at lyde mere analogt. Alene det at sende lyden gennem en analog enhed vil have en vis effekt på klangfarven i ​​mixet. Men med 1976 vil det i særdeleshed kunne bringe dine mix op på et højere niveau.
  • Hvad med bredden?

    En særlig unik feature på 1976 er at vidden fra mono til superstereo også kan indstilles individuelt for hvert af de 3 bånd. Det kan ofte stramme bunden gevaldigt op at indsnævre stereo-vidden, mens diskant og mellemtone kan have godt af at blive lidt bredere. Kombinationen ag mætning, justerbare delefiltre og stereo-spredning gør 1976 til et fantastisk værktøj for alle, der ønsker at puste liv ind i signalvejen med professionelle resultater til følge.

    Highlights

    • Fuldt analog 3-bånds saturator/stereo widener med moderne features designet af Dramer i UK
    • Inspreret af 70'ernes ikoniskeanaloge lydkaraker
    • Reducer hård, digital lyd lyd
    • 3-bånds fuldt justerbar Stereo Width giver kontrollerbar dybde og tilstedeværelse til dit mix.
    • Fuldt variable crossover-kontroller mellem båndene
    • Ægte stereo med ét sæt kontroller til begge kanaler
    • Kan fungere i stereo og mono
    • Mono-kontakten hjælper med at fremhæve problemer i stereomixet
    • Ultrastøjsvag toroidal lineær strømforsyning med spændingsvælgerkontakt
    • Dimensioner: 482 x 44 x 202 mm
    • Vægt: 2,6 kg