Artikelnummer 8092291

KORG B2-WH - Hvid Digitalpiano

88-tangenters digitalpiano med fantastisk spilfornemmelse og 12 gode pianolyde.

3650,00 kr./stk

KORG B2-WH - Hvid Digitalpiano

Digitalpiano med 12 nøje udvalgte pianolyde og 88 vægtede tangenter, som giver en skøn spilfornemmelse med god dynamik.
Modellen leveres med et aftageligt nodestativ, som du let kan montere. Du kan også fuldende med et flot gulvstativ i træ samt trippelpedalen PU-2.
Et meget prisrigtigt digitalpiano i Korg-kvalitet!

 

Specifikationer B2-WH:

  • Hvid digitalpiano
  • 88 vægtede & anslagsfølsomme tangenter
  • 12 pianolyde
  • 12 demosange
  • Indbygget reverb & chorus
  • 120 stemmers maks. polyfoni
  • 2 x15w forstærker
  • 2 x 100 mm x 50 indbyggede højtalere
  • Kombineret Line- & hovedtelefonudgang med 3,5mm minijackstik
  • Audioindgang med 3,5mm minijackstik
  • USB Type B-stik
  • Indgang for pedal PU-2 (sælges separat)
  • Ekstra tilbehør: Stativ STB1-BK (sælges separat)
  • Aftageligt nodestativ, sustainpedal & adapter inkluderet
  • Bredde: 1312mm
  • Dybde: 336mm
  • Vægt: 11,4 kg
     

KORG - Innovation siden -60’erne

Korg blev grundlagt i Japan i begyndelsen af 60'erne af Tsutomu Katoh og hans kollega Tadashi Osanai. Virksomheden hed oprindeligt Keio Electronic Laboratories og flyttede ind i sine første lokaler i 1962. Navnet Keio blev valgt, fordi det indeholdt initialerne til de to grundlæggeres efternavne. Det var også navnet på jernbanelinjen, der passerede lige uden for vinduet på deres værksted.
I 1963 blev Katohs og Osanais første produkt DoncaMatic DA-20, en elektronisk rytmeboks baseret på et system af roterende diske, introduceret. DA-20 fik en efterfølger i DA-11, en helt igennem elektronisk DoncaMatic-model.

 

Et par år senere blev Katoh kontaktet af Fumio Mieda, en ingeniør, der ønskede at bygge en ny type orgel. I modsætning til de fleste af datidens orgler var Miedas version programmérbar. Selvom han selv brugte ordet orgel, havde Mieda i realiteten konstrueret en synthesizer. Halvtreds eksemplarer blev fremstillet og solgt under det nye navn Korg, som var en sammentrækning af navnet Keio og Organ (engelsk for orgel, som bekendt).

I løbet af 70'erne udviklede Korg en række synthesizermodeller som Mini Basket, PE-1000 Polyphonic Ensamble og MS-20. Virksomheden begrænsede sig ikke kun til forskellige synthesizere. I 1975 lancerede de verdens allerførste tuner i lommestørrelse, WT-10, et produkt, der siden har fået utallige tilhængere.
I 1981 kom PolySix, en synthesizer, der var unik, fordi den både var programmérbar, polyfonisk og (måske vigtigst af alt) så billig, at stort set alle havde råd til at købe en. Et andet stort udviklingsskridt blev taget i 1988 med Korg M1, en synthesizer, der indeholdt realistiske sample-baserede lyde, trommemaskine, sequencer og digital effektenhed, alt sammen kombineret til et instrument - verdens første workstation, kort sagt.