Artikelnummer 1573216

Sterling By Music Man Majesty 6 John Petrucci

John Petrucci (Dream Theater) signaturguitar - Arctic Dream

12295,00 kr./stk

John Petrucci - en levende metal-legende

Signaturmodeller i både 6- og 7-strengsudgaver

Dream Theater har i en menneskealder været en toneangivende kraft på en stadigt mere mangfoldig prog rock/metalscene, og det skyldes ikke mindst ekvilibristen, John Petrucci. Hans eminente teknik, altid klokkeklare intonation og sans for melodisk improvisation med stærke rødder i blues og rock giver bandet en signaturlyd som giver genklang blandt millioner af fans verden over. Det får naturligvis også mangt en aspirerende guitarist til at spekulere... hvordan gør han?

Udover naturligvis at øve sig hele tiden, er en af hemmelighederne Johns egne signaturmodeller, som er udtænkt, designet og løbende forfinet i tæt samarbejde med Sterling Ball og Music Mans håndværkere. De fås i flere udformninger i både 6- og 7-strengede udgaver, såvel i håndbygget top-tier kvalitet som i Sterling By Music Man udgaver, så også begyndere kan være med på prisen. Find din favorit og mærk selv hvordan fingrene pludselig føles hurtigere på det perfekt forarbejdede gribebræt og den slanke hals, mens din forstærker rystes i sin grundvold over det massive output.

Majesty - Johns drømmeguitar

Med erfaringen fra JP-modellerne drømte John om den ultimative guitar. Den skulle "føles og spille som en hingst i hurtig galop". Kodenavnet "Stallion" blev siden ændret til "Majesty", som faktisk er Dream Theaters oprindelige bandnavn. En del af logoet bruges stadig, og kan ses flere steder på Majesty guitaren. Beslutningen om at lave en through-neck guitar kom hurtigt som følge af, at John ville have helt uhindret adgang til de øverste bånd, hvilket kræver at der så lidt materiale som muligt i vejen, og at der ingen kanter eller overgange er. Det gør en påboltet hals umulig. Elektronikken blev også flyttet for at give højrehånden uhindret plads omkring strengene og skabe så ergonmisk tilgang til kontrollerne som muligt.

Majesty Specifikationer

  • Unik CAD-designet superergonomisk form
  • Neck-through design (hals i hele kroppens længde
  • 24 bånd
  • 6- eller 7-strtenget
  • Hals/center af mahogni
  • Center laser-ingraveret og indfarvet til at ligne kulfiber
  • Krop af lindetræ
  • Gribebræt af ibenholt
  • 2x DiMarzio Crunch Lab/Liquifire humbuckers
  • Indbygget pre-amp med 20 dB gain
  • Coil split i tone-kontrollen
  • Sort forkromet hardware
  • Nedsænkede pickup skiftere